Navnet Ryoko

Ryoko er et japansk pigenavn og er en forkortelse af Ryokou, der på japansk betyder ’en rejse’. Det er således symbolet på vores rejse med fortællinger om de oplevelser og observationer, som besøgende har haft og gjort af kunstudstillinger.

Idéen til navnet – Ryoko


Denne gamle bygning er en oase af liv og historie. De forholdsvis nye værker, som er udstillet i lokalet, og denne historiske bygning harmonerer og taler sammen på et unikt og spændende sprog. Det er hen på eftermiddagen den sidste dag udstillingen er åben. Måske et par timer før lukketid. Besøgstallet har været tilfredsstillende. En travl dag, dog uden at være hektisk som sådan.

Pludselig træder en asiatisk kvinde ind ad døren. Hun hilser uden at sige noget. Hun går systematisk i gang med at beskue værkerne fra ende til anden. Hun tager sig god tid til hvert enkelt værk. Beskuer først værket på afstand, hvorpå hun træder tættere på maleriet og lægger hoved lidt på skrå. Det er som om, hun overgiver sig til værkerne og det nuværende øjeblik. Hun vender sig hen imod os andre, nikker accepterende, smiler, ser på værkerne igen og vender sig igen hen imod os, nikker og smiler. Det ser ud til, at hun, maleriet, vi andre, rummet og hendes erindringer er samlet i én helhed. Og det er som om, der er en resonans mellem hende og værkerne.

Hun har taget en særlig stilhed ind i lokalet, og tiden står helt stille for et øjeblik. Efter at have været lokalet rundt finder hun en stol, hvor hun sætter sig og iagttager et af værkerne. Hun giver sig helhjertet hen til oplevelsen af værket. Det ser ud til, at hun er taget på en længere rejse – måske igennem det maleri hun iagttager. Eller måske en indre rejse i sit eget liv? Måske erindrer hun tidligere oplevelser i sit liv? Måske forbinder hun sin fortid, nutid og fremtid gennem beskuelsen af dette værk? Måske har hun en eller flere oplevelser i sit liv, hun har brug for at bearbejde? Det er lige ved at være lukketid. Kvinden rejser sig. Nikker høfligt, smiler, nikker igen og nikker tilfreds hen mod værkerne på væggene. Nikker og smiler igen og går stille hen mod døren, hvorefter hun forsvinder ud i tusmørket. Selv om hun er forsvundet, er den særlige stilhed stadigvæk i lokalet.

Uden at sige et eneste ord efterlod hun sig også noget dyb at reflektere over: ‘Kunsten at være med kunsten’. Samtidig blev hendes besøg også idéen bag og titlen på denne Ryoko-blog. Hvad hun oplevede, og hvordan hendes oplevelse var, er der ingen der ved – det er hendes egen oplevelse. Det, der er fortalt her er fortalt, som det blev oplevet af beskueren. Hvordan du oplever denne rejse – det du læser, malerierne og udstillingerne – er der ingen anden der kan styre eller tage fra dig.

Tak fordi du læser med og vil være med på denne oplevelsesrejse i billedkunstens verden! Kunsten at være med kunsten.



Atelieret

 


Atelieret ligger lige ved siden af kirken i Latinerkvarteret. Det er her værkerne kommer til verden. Dørhåndtaget til hoveddøren er gammelt og slidt. Det er som om, det er fra en anden tid og oser af historie. Trappen op til første sal er også gammel og slidt med håndskåret gelænder. Her har mange hænder taget fat i tidens løb. Døren ind til atelieret er som et skjold mellem den hektiske hverdag udenfor og det uforstyrrede atelier indenfor. Her er stille. Meget stille.

Gulvet er skævt og måske 15 cm højere ude ved døren, end det er inderst i rummet. Det er synket, ligesom bygningen også er det. Gulvet knirker og gynger lidt nogle steder. Det er lidt som at gå på et skibsdæk. Gulvet er belagt med linoleum og bærer præg at de mange mennesker, der har gået her i tidens løb. Hist og her er der klatter af maling – lidt i samme farver som malerierne på væggene. Vindueskarmen i det mindre lokale er skæv. Der er omtrent 12 til 15 cm forskel fra den ene side af vindueskarmen til den anden.

Og så er der et lille køkken med spisekammer. Hylderne og skabene deri er håndlavede af træ. De er fra dengang, hvor møbler blev lavet af den lokale snedker på bestilling. Lang tid før møbler blev masseproduceret. I atelieret er der nogle porcelænslamper med billedeudsmykninger på samt et skakbræt med brikker.

 I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader. Desuden står der et håndlavet vitrineskab fra dengang glasset også blev håndlavet. Glasset er lidt uklart her og der. Ovenpå vitrineskabet er der et stueur i trækasse og med pendul. På væggene hænger nye malerier. Tapetet er også fra en helt anden tid, men det har dog fået en omgang maling nu og da. Lokalet dufter af ny maling. Ude på bagtrappen – bagved det lille køkken – er der et lille toilet. Selv om dørhåndtaget ind til toilettet og toiletrulleholderen ser ud til at være af en ældre dato, er toilettet nok blev bygget til langt tid efter, at bygningen blev opført. Dengang skulle man nok ned i baggården for at klare toiletbesøgene.






Citater

Ryoko er et japansk pigenavn og er en forkortelse af Ryokou, der på japansk betyder ’en rejse’. Det er således symbolet på vores rejse med fortællinger om de oplevelser og observationer, som besøgende har haft og gjort af kunstudstillinger.


RYOKO
2019-05-08T22:17:14+02:00
”Ryoko er et japansk pigenavn og er en forkortelse af Ryokou, der på japansk betyder ’en rejse’. Det er således symbolet på vores rejse med fortællinger om de oplevelser og observationer, som besøgende har haft og gjort af kunstudstillinger.”

'Kunsten at være med kunsten' - en oplevelsesrejse i billedkunstens verden.


RYOKO
2019-05-09T19:07:29+02:00
”'Kunsten at være med kunsten' - en oplevelsesrejse i billedkunstens verden.”

”I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader. Desuden står der et håndlavet vitrineskab fra dengang glasset også blev håndlavet.”


RYOKO
2019-05-09T19:11:51+02:00
”I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader. Desuden står der et håndlavet vitrineskab fra dengang glasset også blev håndlavet.”

”Hylderne og skabene deri er håndlavede af træ. De er fra dengang, hvor møbler blev lavet af den lokale snedker på bestilling. Lang tid før møbler blev masseproduceret. I atelieret er der nogle porcelænslamper med billedeudsmykninger på samt et skakbræt med brikker. I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader.”

RYOKO
2019-05-09T19:12:20+02:00
”Hylderne og skabene deri er håndlavede af træ. De er fra dengang, hvor møbler blev lavet af den lokale snedker på bestilling. Lang tid før møbler blev masseproduceret. I atelieret er der nogle porcelænslamper med billedeudsmykninger på samt et skakbræt med brikker. I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader.”

”Døren ind til atelieret er som et skjold mellem den hektiske hverdag udenfor og det uforstyrrede atelier indenfor. Her er stille. Meget stille.”


RYOKO
2019-05-09T19:12:54+02:00
”Døren ind til atelieret er som et skjold mellem den hektiske hverdag udenfor og det uforstyrrede atelier indenfor. Her er stille. Meget stille.”

”Atelieret ligger lige ved siden af kirken i Latinerkvarteret. Det er her værkerne kommer til verden. Dørhåndtaget til hoveddøren er gammelt og slidt. Det er som om, det er fra en anden tid og oser af historie. Trappen op til første sal er også gammel og slidt med håndskåret gelænder.”


RYOKO
2019-05-09T19:13:33+02:00
”Atelieret ligger lige ved siden af kirken i Latinerkvarteret. Det er her værkerne kommer til verden. Dørhåndtaget til hoveddøren er gammelt og slidt. Det er som om, det er fra en anden tid og oser af historie. Trappen op til første sal er også gammel og slidt med håndskåret gelænder.”

”I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader. Desuden står der et håndlavet vitrineskab fra dengang glasset også blev håndlavet. Glasset er lidt uklart her og der. Ovenpå vitrineskabet er der et stueur i trækasse og med pendul. ”


RYOKO
2019-05-09T19:14:16+02:00
”I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader. Desuden står der et håndlavet vitrineskab fra dengang glasset også blev håndlavet. Glasset er lidt uklart her og der. Ovenpå vitrineskabet er der et stueur i trækasse og med pendul. ”

”I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader. Desuden står der et håndlavet vitrineskab fra dengang glasset også blev håndlavet. Glasset er lidt uklart her og der. Ovenpå vitrineskabet er der et stueur i trækasse og med pendul. ”


RYOKO
2019-05-09T19:14:53+02:00
”I et hjørne står der en globus, og i et andet hjørne står der en gramfon sammen med stak gamle lakgrammofonplader. Desuden står der et håndlavet vitrineskab fra dengang glasset også blev håndlavet. Glasset er lidt uklart her og der. Ovenpå vitrineskabet er der et stueur i trækasse og med pendul. ”

”Her er stille. Meget stille. Gulvet er skævt og måske 15 cm højere ude ved døren, end det er inderst i rummet. Det er synket, ligesom bygningen også er det. Gulvet knirker og gynger lidt nogle steder. Det er lidt som at gå på et skibsdæk. Gulvet er belagt med linoleum og bærer præg at de mange mennesker, der har gået her i tidens løb. Hist og her er der klatter af maling - lidt i samme farver som malerierne på væggene.”


RYOKO
2019-05-09T19:16:03+02:00
”Her er stille. Meget stille. Gulvet er skævt og måske 15 cm højere ude ved døren, end det er inderst i rummet. Det er synket, ligesom bygningen også er det. Gulvet knirker og gynger lidt nogle steder. Det er lidt som at gå på et skibsdæk. Gulvet er belagt med linoleum og bærer præg at de mange mennesker, der har gået her i tidens løb. Hist og her er der klatter af maling - lidt i samme farver som malerierne på væggene.”

”Denne trappeopgang er dog lidt anderledes. Man har lyst til at være lidt længere i opgangen og bruge lidt længere tid på hvert trin. Den skaber ligesom en grobund for at reflektere over livets gang og mening.”


RYOKO
2019-05-09T19:16:45+02:00
”Denne trappeopgang er dog lidt anderledes. Man har lyst til at være lidt længere i opgangen og bruge lidt længere tid på hvert trin. Den skaber ligesom en grobund for at reflektere over livets gang og mening.”
0
0
RYOKO