Jeg beskæftiger mig med forskellige former for arrangementer og tiltag, der skal hjælpe dig med at få mere overskud. Disse arrangementer kan hjælpe dig med at komme tilbage på dit optimale spor i livet.

Arrangementerne kan både bestå af undervisning, workshops, foredrag, én-til-én-sessioner og andre unikke events. Her bruger jeg min baggrund og erfaring til at hjælpe dig med at være mere til stede i nuet og øge din produktivitet.

En baggrund med flere forskellige aspekter


Min baggrund består af flere forskellige uddannelser og kurser. Det er sammensætningen af disse, der gør, at jeg kan hjælpe dig på en helt unik måde. Derudover er min erfaring og mit syn på livet også en stor del af det.

Det betyder kort sagt, at jeg kan tage et holistisk syn på din livssituation. Jeg kan hjælpe dig med at få mere overskud, glæde og produktivitet i hverdagen.

Psykomotorisk terapeut


Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut på VIA University College i Randers. Med en baggrund som psykomotorisk terapeut er jeg i stand til at vurdere kroppen og psyken som en helhed. Disse to hænger nemlig sammen og påvirker hinanden.

Det betyder, at jeg både kigger på, hvilke signaler din krop sender til dig, og lytter til dine tanker og følelser. Ved at se på dette som en helhed kan jeg hjælpe dig med, hvordan du kan ændre måden, du griber livet an på. Det kan være små tiltag, der kan gøre en stor forskel på lang sigt.

NPL Coaching


Derudover har jeg også en uddannelse i NPL Coaching, som er taget i London. NPL står for neurolingvistisk programmering. Kort sagt omhandler uddannelsen personlig udvikling og forandring.

Neurolingvistisk programmering siger noget om, hvordan vores tanker og følelser hænger sammen. Derudover er der også meget fokus på, hvordan du kan ændre dine tanker og følelser, så du kan få succes med det, du har lyst til.

Med denne uddannelse i bagagen kan jeg derfor hjælpe dig med metoder, teknikker og redskaber, der kan hjælpe dig med at skabe forandringer, der kan forbedre dit liv – både på og uden for arbejdet.

Det kan være det, der hjælper dig til at blive på det rigtige spor, hvor du er mere til stede i nuet.

Søren Kierkegaard og eksistentiel fænomenologi


Jeg er også yderst interesseret i Søren Kierkegaard og eksistentiel fænomenologi. Søren Kierkegaard berettede om flere af livets spørgsmål.

Han sagde for eksempel: ”De fleste mennesker haste så stærkt efter nydelsen, at de haste den forbi.

Mange er konstant på jagt efter lykken, som om den kun eksisterer i fremtiden. Vi glemmer dog, at lykken kan være lige nu og her. Det er derfor, jeg er fortaler for at gribe dagen og være til stede i nuet.

Søren Kierkegaard kommer også meget omkring de valg, der skal træffes i livet. For livet består netop af en masse valg. Det er både de små ting i hverdagen og de store beslutninger i livet.

Selvom der er mange valg, der ligger i vores hænder, skal vi acceptere, at der også er ting, vi ikke nødvendigvis kan styre. Det er her, den eksistentielle fænomenologi kommer ind i billedet.

Der vil være ting, vi ikke kan styre, og det er der mange, der vil begynde at gruble over og overtænke. Det betyder, at de ender med ikke at være til stede i det, der sker nu og her, som vi faktisk kan styre.

Søren Kierkegaards tankegang fylder derfor meget i mit arbejde og generelt min tilgang til livet. Jeg kan derfor også hjælpe dig med at slippe tankemylderet omkring det, du ikke kan styre og i stedet være mere til stede i nuet. 

Hvad er Ryoko?


Jeg har startet Ryoko for at hjælpe folk med at blive på det rette spor, hvor du netop har overskud og er aktivt tilstede i dit eget liv. Navnet er ikke helt tilfældigt.

Ryoko er en forkortelse af det japanske ryokou, der betyder ’en rejse’. I denne sammenhæng skal en rejse symbolisere hele vores liv, som netop består af en rejse. Vi bevæger os konstant imod nye udfordringer og nye mål.

På rejsen igennem livet skal vi vælge, hvilke trædesten vi vil begive os ud på. Disse trædesten repræsenterer udfordringer, muligheder og mål.

I løbet af vores liv kan vi ende i situationer, hvor vi står på flodens bred og ikke tør træde ud på en trædesten.

Vi kan være i en såkaldt stilstandssituation, hvor vi ikke er rigtig til stede i nuet. Vi har simpelthen ikke overskuddet til at gribe dagen og møde både udfordringer og muligheder med oprejst pande.

Med Ryoko kan jeg dog hjælpe dig med at træde ud på den trædesten, der giver mening for din rejse i livet. Jeg hjælper dig med at deltage aktivt i dit eget liv og finde den rejse, der giver mening for dig.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvilken trædesten der skal trædes på, og hvordan vi kommer videre til den næste trædesten. Jeg kigger derfor på din unikke situation og vurderer, hvad der er bedst i din pågældende situation.

Et paradoks, hvor du skal finde den optimale vej for dig


Min overbevisning er, at livets rejse også er lidt af et paradoks. Selvom det er vigtigt, at du ikke står stille, hvor du ikke har overskud til at fortsætte din rejse med nye udfordringer og muligheder, må det heller ikke tage overhånd.

Nogle oplever, at de er alt for ivrige og vil suge alle de muligheder til sig, de overhovedet kan. Det kan dog skabe en tilstand, hvor rejsen går for hurtigt, og du glemmer at være en aktiv del i dit eget liv. Det vil være en kamp, hvor du hele tiden er på flugt eller på vej videre, selvom du egentlig burde være til stede i nuet.

Kunsten ligger derfor i at komme ind i et flow, hvor du ikke:

  • Står på flodbredden og overtænker og grubler over livet uden at komme nogen vegne.
  • Suser igennem livet uden at nyde, hvad der sker nu og her i dit liv.

Uanset om du oplever den ene yderlighed eller den anden, kan jeg hjælpe dig med at finde balancegangen. Her kommer du ind i en flow-tilstand, hvor du deltager aktivt i dit eget liv.

Det gør jeg ved hjælp af forskellige metoder, værktøjer og teknikker, der kan give dig et nyt synspunkt på livet. Således kan du foretage små ændringer, der kan gøre en markant forskel på længere sigt.

Vil du vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at blive på sporet, der giver mening for dig? Kontakt mig her.

Ellindur Egilstrøð

Psykomotorisk Terapeut & Stresskonsulent

Find Ryoko Klinikken, Vester Kirkestræde 14, 1.tv, Randers

Ryoko
v/ Ellindur Egilstrøð

Psykomotorisk Terapeut & Stresskonsulent

Vester Kirkestræde 14, 1.tv
8900 Randers
Telefon: 71 13 51 98
Email: ellindur@ryoko.dk