De fleste af os har det heldigvis godt det meste af tiden, hvilket i bund og grund skyldes at vi har et liv i balance. De fleste af os vil dog også igennem livet møde eksistentielle udfordringer, som kan ryste denne balance.
Det kan fx være udefrakommende, pludselige hændelser som dødsfald i familie eller vennekreds, fyring, skilsmisse eller sygdom, men det kan også forårsages af fx alderdom eller følelsen af ensomhed, som begge dele langsomt og over tid kan få dig ud af balance og afstedkomme stress.
Stress er ofte tæt forbundet med smerter i fx nakke, skuldre, ryg, mave og lænd, men kan også manifestere sig i form af hovedpine, kvalme og søvnbesvær. Med andre ord er der som regel både en psykisk og en fysisk / kropslig side af såvel stressbehandling som stressforebygning.
Den gode nyhed er, at begge dele kan behandles via psykomotorisk terapi. Men hvad betyder dette? Når vi finder os selv i akut, kritiske situationer, har vi tre grundlæggende muligheder: kæmp, flygt eller frys. Det er en del af vores natur og har igennem menneskehedens historie hjulpet os til at overleve, men det er ikke hensigtsmæssigt hovedsageligt at befinde sig i denne kamp / flugt / frys tilstand, hvilket netop er tilfældet, hvis du er ramt af stress.
Det modsatte er den tilstand, hvor du er i ro / hvile. Derfor tilbyder jeg i min psykomotoriske tilgang, at du først får løsnet op kropsligt, hvilket vil hjælpe dig til netop at opnå den ro/hvile tilstand, hvorefter vi så i den psykologiske samtaledel får meget bedre vilkår for at nå ind til kernen af problemet og bearbejde det.
Det er dog vigtigt at understrege, at smerter ikke nødvendigvis er tegn på stress. Du kan selvfølgelig sagtens have hovedpine eller ondt i ryggen, hvor der udelukkende er tale om noget fysisk. Men er der stress på spil – eller på vej – så er der meget ofte også fysiske smerter forbundet med dette.
Udtalelser
Symptomer på stress
Det er efterhånden længe siden, at frasen ’stress er blevet en folkesygdom’ begyndte at dukke op. Men det skete desværre ikke uden grund, og verdenssundhedsorganisationen WHO forudser da også, at allerede fra 2020 vil stress være en af de største, sundhedsmæssige udfordringer, det moderne menneske står overfor.
Derfor skal stress tages alvorligt, men gør du det, kan det både forebygges og behandles, for stress bør ikke være en kronisk lidelse – og ikke en blind passager, du bør acceptere som et livsvilkår. Og allerbedst er det, hvis du allerede på et tidligt tidspunkt registrerer de små tegn på stress, så du kan forebygge frem for at behandle.
Stresssymptomer kan være mangeartede. Det kan være rent fysiske symptomer som fx indre uro, hovedpine, hjertebanken, vægttab, mavesmerter, nedsat potens, hyppige infektioner eller forværring af en eksisterende kronisk sygdom.
Det kan også være psykiske symptomer som træthed, ulyst, irritabilitet, koncentrationsbesvær, angst, hukommelsesbesvær, depression eller nedsat humoristisk sans.
Endelig kan der mere adfærdsmæssige symptomer på spil som fx aggressivitet, ubeslutsomhed, søvnløshed, nedsat præstationsevne, hyperventilation, øget brug af stimulanser og et forøget sygefravær.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, er det vigtigt, at du handler på dem hurtigt…
Reager på stresssymptomer
Stresssymptomer skal tages alvorligt, og hvis du har været plaget af nogle af de ovenstående symptomer, er det muligt, at stress er årsagen. Og så er det vigtigt, at du reagerer på de signaler, du modtager fra din krop.
Uanset hvordan disse stressrelaterede symptomer kommer til udtryk, og om der viser sig at være tale om stress, som kræver behandling, eller om et forstadie, hvor forebyggende undervisning kan tage det i opløbet, så kan jeg hjælpe dig videre på vej til et liv med overskud til at fokusere på de vigtige ting.
